BrugervilkårFølgende BRUGERVILKÅR beskriver, hvad du må og ikke må på Club.PonyParadise.dk og derfor er det meget vigtigt, at du læser dem grundigt, før du fortsætter. Hvis du er under 18 år, skal du have dine forældres eller værges samtykke, før du accepterer disse BRUGERVILKÅR. Du bør også spørge dine forældre eller værge om hjælp, hvis der er noget, du ikke forstår. Ved at klikke på trykknappen ”Jeg accepterer Brugervilkårene” og ved oprettelse af din profil, tilkendegiver du, at både du OG dine forældre er indforståede med disse BRUGERVILKÅR. Hvis du ikke kan acceptere disse BRUGERVILKÅR, så klik på ANNULLER og fortsæt IKKE på PonyParadise.dk Disse BRUGERVILKÅR gør sig også gældende for brugere, som allerede har oprettet en profil på enten PonyParadise.dk eller club.PonyParadise.dk. Husk at dit medlemskab gælder for både PonyParadise.dk og Club.PonyParadise.dk Rettigheder og regler er ens og begge sider kræver forældres eller værges samtykke for at deltage eller købe varer. Husk at Club.PonyParadise.dk er et ”åbeny rum”. Dvs. at alle medlemmer må skrive, stemme, vurdere og læse hvad du har skrevet. - Personlige oplysninger
- Regler
- Ændring af regler
- 10 Gode råd
Personlige oplysningerNår du er medlem eller kunde af www.PonyParadise.dk skal du anvende brugernavn og kodeord for at logge dig på. Hvis du allerede er registreret som kunde/medlem, behøver du ikke registrere dig igen. Du har allerede fuld tilgang til alle Club.PonyParadise.dk og PonyParadise.dk’s muligheder. 1. Indsamling af personoplysninger I forbindelse med din registrering på www.PonyParadise.dk bliver du bedt om at afgive en række personlige oplysninger, herunder alder, adresse og email-adresse. Du er selv ansvarlig for, at disse oplysninger er korrekte og for at oplysningerne til enhver tid er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Det indebærer blandt andet at du sørger for at opdatere din registrerede email-adresse ved email skift, så vi kan kontakte dig i tilfælde af problemer med din profil. Reagerer du ikke på henvendelser forbeholder vi os ret til at spærre og fjerne din profil fra Pony Paradise.dk. Som bruger skal man ikke afsløre sit navn, email-adresse eller fysisk adresser over for de øvrige brugere. Derfor anbefaler vi at vælge et brugernavn der ikke indeholder både dit for- og efternavn. Flere familiemedlemmer kan registrere sig med samme email-adresse, men hver person må derimod kun oprette og benytte en profil. 2. Brug af oplysninger De oplysninger, som du leverer til os via online-registrering, bruges til at give dig adgang via dit brugernavn og password til visse dele af vores websted, gør det muligt for dig at tilmelde dig konkurrencer, deltage i interaktive dele af Club.PonyParadise.dk, tilmelde dig nyhedsbreve og til at behandle dine anmodninger og bestillinger. De personoplysninger, som du anfører, kan blive brugt til statistiske formål i en form, som ikke kan bruges til at identificere dig (generelt i form af statistik), således at vi kan spore tendenser i brugen af vores websted og forbedre den. 3. Videregivelse af oplysninger Dine personoplysninger vil under normale omstændigheder ikke blive videregivet til tredjepart uden dit udtrykkelige samtykke. Kun hvor der foreligger et klart dokumenteret misbrug, f.eks. i form af bedrageri eller grov chikane overfor andre brugere forbeholder Pony Paradise.dk sig retten til at viderebringe oplysninger til politiet i det omfang, det måtte være nødvendigt for at kunne afklare og afslutte forholdet. ReglerVed at oprette en profil på PonyParadise.dk godkender du disse regler, og ved fortsat brug accepterer du, at disse regler skal følges. Følges disse regler ikke, kan det resultere i advarsler, strafpoint eller i værste fald, udelukkelse af din profil. Samtidig skal også den danske lovgivning i sig selv overholdes. Meget grove overtrædelser kan føre til en politianmeldelse. Teamet bag PonyParadise.dk kan til hver en tid ændre disse regler, såfremt det findes nødvendigt. Reglerne er lavet, så alle kan være med uden at blive stødt eller generet. og for at beskytte brugernes personlige oplysninger. Det er dit eget ansvar som bruger, at sørge for at disse regler bliver overholdt. Lad vær med at give din kode til andre—du har selv ansvar for hvad din profil bliver brugte til PonyParadise.dk's administratorer har adgang til alt hvad der bliver oprettet af blog- og debatindlæg og må gerne slette/ændre indhold der vurderes til at være upassende. 1. Profiler og indlæg generelt: • Stødende indhold (både tekst og billeder) vil blive fjernet øjeblikkeligt. Eksempler på stødende indhold er elementer der kan virke skræmmende for børn, er ment til at nedgøre andre eller har racistisk eller pornografisk indhold. Tilsvarende gælder for propaganda fra politiske eller religiøse foreninger • Indhold må ikke på nogen måde være en direkte/indirekte reklame for et produkt eller et site med henblik på at tjene penge. • Profiler som udgiver sig for at være en anden vil blive spærret. • Link til eksterne blogs, dagbøger, hjemmesidelink og lignende, der henviser/indeholder stødende/uegnet materiale, vil blive fjernet. • Man må ikke anvende billeder fra andre brugere, uden deres samtykke, eller bruge billeder til f.eks. reklame. • Personlige oplysninger. Du skal ikke udlevere personlige oplysninger om dig selv. Du ved ikke altid hvem, som ser disse oplysninger - og endnu vigtigere - hvad de bliver brugt til. Det er forbudt at udlevere personlige oplysninger (inkl. telefonnumre og e-mail adresser) på andre personer uden deres samtykke. 2. Generel opførsel overfor andre brugere: Tilsvining, chikane, mobning, trusler og lignende opførsel, der kan genere andre, er på ingen måde tilladt. 3. Debat og andre forum der er åben for at skrive indlæg. - Alm. god tone hører til i alle forummer. Tilsvininger og mobning er ikke acceptabelt, og vil blive slettet.
- Har man ikke noget fornuftigt at tilføje, så undlad venligst at skrive.
- Når man opretter et emne, skal det kunne diskuteres.
- Inden du opretter et nyt emne, så se lige om det samme emne ikke allerede er oprettet. Flere emner med samme indhold gør debatten uoverskuelig.
- Indlæg eller tråde, der ikke overholder reglerne, vil blive slettet uden varsel.
4. Offentligt forum - Husk at alt der er skrevet eller uploaded i Club.PonyParadise.dk er offentligt tilgængeligt. Dvs. at alle medlemmer må skrive, stemme, vurdere og læse hvad du har skrevet.
- Husk at bruge søgefunktionen så der ikke bliver oprettet en masse ens emner.
5. Misbrug - Misbrug af anmeldelessystemet vil medføre strafpoint og, i værste tilfælde vil din profil blive udelukket.
- Useriøse henvendelser vil ikke blive besvaret.
PonyParadise.dk forbeholder sig retten til uden foregående varsel at slette indlæg på Club.PonyParadise.dk samt at nægte en bruger adgang til Club.PonyParadise.dk Ændring af reglerVi forbeholder os retten til, efter eget skøn, at ændre disse brugervilkår med øjeblikkelig virkningen. Væsentlige ændringer vil publiceres i vores nyheds email. Vi anbefaler derfor at du melder dig til vores nyheds email eller tjekke vilkårene jævnligt for at se, om der er foretaget ændringer. 10 Gode råd om webetik- Du må aldrig give dit navn og adresse til en, du ikke kender
- Du må gerne have et kælenavn eller udgive dig for noget andet, hvis bare hensigten er god.
- Husk at du ikke ved, om den du chatter med, i virkeligheden er den, han eller hun give sig ud for.
- Lad være med at sige noget, du ikke mener.
- Lad være med at komme med racistiske udsagn, det er ulovligt og kan medføre politianmeldelse.
- Lad være med at drille med udseende, handicap eller lignende - det kan såre rigtig meget.
- Lad være med at mobbe eller diskriminere andre – heller ikke for sjov.
- Tænk dig godt om, når du sender en mail eller SMS, for når modtageren har set den, kan den ikke slettes.
- Lad være med at true andre for sjov, for det er meget svært at gennemskue at det er ment som sjov.
- Du skal lade være med at holde andre udenfor, hvis ikke du har en rigtig god grund.
Red Barnet, Medierådet og Microsoft har i fællesskab udarbejdet en lille bog, som skal hjælpe dig godt i gang på internettet. Den lille guide til nettet består af kapitler om alt fra god og sikker brug af profiler, blogs og chat til gode søgeteknikker på nettet. Miniguiden til nettet er målrettet 4. klasses elever. Bogen kan downloades som pdf på http://specials.dk.msn.com/sikkernet Rigtig god fornøjelse på Club.PonyParadise.dk Reno Rahbek Jensen, Super administrator.
|